Salgs- og leveringsbetingelser

Anvendelsesområde og gyldighed

Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på ethvert overslag, tilbud og aftale mellem:

Fugtteknik og skimmelfri ApS, CVR-nr. 43969099
Dyssevej 1
2670 Greve
(Herefter kaldet FUGTFRI)

og

Kunden
(Herefter kaldet KØBER)

Salgs- og leveringsbetingelserne er gældende uanset købers hjemting.


Tilbud og ordrebekræftelser

Ethvert tilbud omfatter de til enhver tid beskrevne opgaver, og dækker ikke eventuelle skjulte fejl og mangler.

FUGTFRI er ansvarsfri i et ethvert tilfælde af force majeure, herunder hacker-angreb mv.

Et tilbud afgivet af FUGTFRI er gældende i 30 dage fra tilbudsdato. Tilbuddet bortfalder således, hvis skriftlig accept ikke er kommet FUGTFRI i hænde senest 30 dage fra udstedelse.

En ordre er alene bindende for FUGTFRI, såfremt den er skriftligt bekræftet ved ordrebekræftelse fra FUGTFRI.

Enhver indsigelse fra KØBER mod indholdet af en ordrebekræftelse skal skriftligt være FUGTFRI i hænde senest tre dage efter modtagelsen af ordrebekræftelsen - dog senest 24 timer forud for arbejdets påbegyndelse.

Medmindre andet er angivet, er alle priser uden omkostninger til reetablering.

Alle beløbsangivelser er i danske kroner og ekskl. moms, medmindre andet er anført. FUGTFRI tager forbehold for tastefejl og prisstigninger.


Betalingsbetingelser

FUGTFRI er berettiget til at modtage betaling for udført arbejde én gang månedligt. Ved større sager kan der indgås særskilt aftale om, hvornår betalingen skal være modtaget.

Betalingsfristen falder senest 8 kalenderdage fra fremsendelse af faktura, medmindre andet er aftalt.

Ved enhver forsinket betaling påregnes morarenter fra forfaldsdatoen i henhold til gældende regler i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).

Såfremt udførelse af en ydelse udskydes på grund af KØBERS forhold (fordringshavermora), er KØBER alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til FUGTFRI, som var ydelsen udført til aftalt tid, medmindre andet er aftalt.

FUGTFRI forbeholder sig ret til gennem tredjeparts inkassoservice at inddrive udeståender.


Leveringsbetingelser

Færdige rapporter vil som udgangspunkt fremsendes 3-4 hverdage efter besigtigelse og gennemgang. Fremsendelse af faktura vil ske samtidigt.

I tilfælde af ferie eller travle perioder kan fremsendelse af rapport ske på et senere tidspunkt, dog senest 10 hverdage efter besigtigelse og gennemgang.

Ved større og/eller mere omfattende sager vil fremsendelse af rapport ske efter nærmere aftalt dato.

Sikkerhedsstillelse

FUGTFRI stiller ikke sikkerhed for sine forpligtigelser, medmindre andet er aftalt.

FUGTFRI kan til enhver tid kræve sikkerhedsstillelse for ordrebekræftelsens fulde beløb.


Ansvar

Beregninger, dokumenter og lignende, som er udarbejdet af FUGTFRI, må ikke videregives til tredjemand uden skriftligt samtykke fra FUGTFRI.

FUGTFRI skal informeres straks efter, at KØBER måtte være blevet opmærksom på eventuelle fejl og mangler. FUGTFRI kan udbedre eventuelle fejl og mangler for egen regning. KØBER har ikke krav på refusion af eventuelle følgeomkostninger, såfremt FUGTFRI foretager udbedring inden for rimelig tid efter modtaget reklamation. Foretager KØBER udbedring af fejl og mangler uden forudgående skriftlig aftale med FUGTFRI, sker disse udbedringer for KØBERS egen regning.

Medmindre det kan godtgøres, at FUGTFRI har udvist grov uagtsomhed, kan FUGTFRI ikke stilles til ansvar for skade på personer eller ting, som måtte være sket i forbindelse med udførelsen af en ydelse.

Såfremt anvisninger, som er givet af FUGTFRI, ikke efterkommes af KØBER, kan FUGTFRI ikke stilles til ansvar herfor.


Arbejdsmiljø

Det påhviler FUGTFRI at sikre koordinering af sikkerhed og sundhed i forbindelse med udførelsen af en ydelse.


Forsikring

FUGTFRI har tegnet en lovpligtig erhvervsansvarsforsikring for egne skader. FUGTFRI hæfter ikke for indirekte tab, herunder driftstab og avancetab.


Markedsføring

FUGTFRI forbeholder sig ret til i markedsføringsøjemed at anvende digitale billeder fra en given ydelse på blandt andet hjemmeside - dog ikke begrænset hertil.


Tvister og værneting

En eventuel tvist mellem FUGTFRI og KØBER afgøres som udgangspunkt ved forhandling. Såfremt tvisten ikke kan afgøres ved forhandling, afgør FUGTFRI, hvilken retskreds der skal danne værneting for sagen.